FotoTriennale.dk

English


Meeting Place 2000

Fred Baldwin til Meeting Place 2000

Meeting Place Portfolio Review

I forbindelse med festivalens åbningsdage afholder Museet for Fotokunst igen i 2012 det populære, internationale Meeting Place.

Som navnet antyder, er Meeting Place et forum for tomands-møder mellem fotograferende billedkunstnere og deres professionelle brugere: kuratorer, gallerister, tidsskriftredaktører, museumsdirektører samt festival-ledere fra hele verden.

I løbet af 3 intense dage giver Meeting Place fotografer en enestående mulighed for at præsentere deres værker for internationale eksperter, der kan rådgive i forhold til deres fremtidige karriereudvikling og måske tilbyde en udstilling eller publikation.

Som på Meeting Place i 2009 vil de inviterede portfolio reviewers igen i 2012 stemme om ‘bedste portfolio’. Vinderen vil blive tilbudt en præsentation af deres portfolio i KATALOG, Journal of Photography & Video, samt en udstilling på FotoTriennale.dk 2015.

”Meeting Place var en fantastisk platform for mig - da jeg her fik mulighed for at introducere mit arbejde for såvel danske som internationale kuratorer og museumsfolk. Konkret fik jeg solgt billeder til Det Nationale Fotomuseums samling - og mere abstrakt fik jeg skabt en masse ringe i vandet - som i flere år efter har skabt udstillingsmuligheder for mig”.
Astrid Kruse Jensen, DK, Meeting Place deltager 2003

”På Meeting Place mødte jeg Beate Cegielska, Leder af Galleri Image i Århus. Hun har siden udstillet mine værker og er samtidig blevet en god samarbejdspartner og ven. At møde Beate på denne måde har betydet utroligt meget for mit arbejde. Det er som en lille sommerfugle-effekt”.
Mette Juul, DK, Meeting Place deltager 2006